Craft - Mental styrketræning - København - 18. juni

Craft - Mental styrketræning - København - 18. juni

Normalpris
475,00 kr
Udsalgspris
475,00 kr
Normalpris
Udsolgt
Stykpris
pr. 
Inklusive moms.

Jeg har tilrettelagt et kursus hvor der er fokus på de sundhedsfremmende effekter vi kan høste når vi laver craft. Kurset vil give dig en forståelse for disse egenskaber, og hvordan du bevidst kan anvende dit håndarbejde eller håndværk som led i at bevare eller opnå et godt helbred. Vi skal lave nogle forskellige craft-øvelser, og sammen opleve hvad der sker når vi arbejder med hænderne, og forhåbentlig blive inspireret til nye, spændende passioner.

Det er ikke afgørende at du kan et håndarbejde eller håndværk for at deltage, men du skal føle en brændende lyst til at lære et.

 

Jeg er uddannet lærer i håndværk og design, og senere mindfulnessinstruktør. Jeg har min egen design- og kunsthåndværkervirksomhed, hvor jeg primært arbejder med broderi. Derudover er jeg certificeret i uddannelsen i Craft-psykologi. Dette kursus bygger, udover min egen viden fra mit faglige virke, på Anne Kirketerps forskning i Craft-psykologi, der videnskabeligt redegør for de sundhedsfremmende effekter der kan høstes gennem passionsbåret håndarbejde og håndværk.

Fysisk træning, viden om kost, og senere mindfulness, har længe været det, der er anerkendt som redskaber vi selv kan benytte os af i et sundhedsperspektiv. Men heldigvis er der nu kommet seriøs forskning som peger på, at det at arbejde passioneret med sine hænder, ligeledes bevidst kan anvendes for at bevare eller skabe trivsel, og også modvirke en række negative symptomer på bl.a. stress, angst og ensomhed.

 

Du må hellere end gerne have noget med du kan sidde og lave, mens der snakkes, men det skal være noget helt enkelt du kan lave uden at have særlig meget fokus på det, så det ikke stjæler din opmærksomhed.

 

Dato: Lørdag den 18. juni 2022

Tidspunkt: kl. 14.30 - 18.30

Hvor: Kronprinsessegade 22, kld., 1306 Kbh K - Hos "Løs på tråden"

Pris: 475,-. Prisen dækker alle materialer og der vil være kaffe, the, vand og snacks

 

Der er plads til 10 deltagere pr. hold, og der skal være min. 6 tilmeldte for at holdet oprettes. Tilmelding er bindende. Du må gerne videregive eller sælge din billet hvis du bliver forhindret. Pengene returneres hvis jeg aflyser. 

 

Du er også velkommen til at kontakte mig på butik@stikvaerk.dk med yderligere spørgsmål.